RuBAs generalforsamling 2024

Indkaldelse til RuBAs generalforsamling 2024 d. 18. marts kl. 19.00-20.00 i lokale 212 i Storm P på Kulturcenter Mariehøj. 

Dagsorden: 

1. Valg af dirigent og referent. 
2. Godkendelse af dagsordenen. 
3. Formandens beretning. 
4. Godkendelse af regnskab. 
5. Godkendelse af budget, herunder fastsættelse af kontingent for sæsonen 2024/2025 
6. Valg til bestyrelsen, herunder fremlæggelse af hvad bestyrelsesarbejdet går ud på. Bestyrelsesmedlemmer på valg: Henriette – ønsker ikke genvalg Heidi – genvalg Signe – genvalg 
7. Valg af suppleanter til bestyrelsen. Christian – genvalg Mette – stiller op til bestyrelsesvalg 
8. Valg af revisor, bestyrelsens forslag er at Vedbæk Revision fortsætter som revisor for foreningen. 
9. Behandling af indkomne forslag. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. 
9.1 Forslag om vedtægtsændring vedr. bestyrelsens sammensætning, §9 i vedtægterne 

Forslag til ny tekst:
§ 9
Bestyrelsen Bestyrelsen har overfor generalforsamlingen det overordnede ansvar for foreningens daglige drift. På den årlige generalforsamling fremlægger bestyrelsen et revideret årsregnskab jfr. §10, samt et forslag til budget for kommende års aktiviteter. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 

Bestyrelsen består af mindst 5 og op til 7 medlemmer samt op til 2 suppleanter. Formanden er tegningsberettiget og administrerer sammen med bestyrelsen foreningens midler. Bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen for 2 år ad gangen, suppleanter for 1 år ad gangen. I lige år vælges formand og 2 bestyrelsesmedlemmer. I ulige år vælges næstformand og kasserer samt op til 2 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted. Den daglige ledelse af foreningen varetages af en medarbejder ansat af bestyrelsen. Medarbejderen refererer til bestyrelsen, og er valgbar til bestyrelsen. 

Bestyrelsen holder møde, når formanden eller 2 øvrige bestyrelsesmedlemmer finder det fornødent. Formanden indkalder til bestyrelsesmøderne med mindst 14 dages varsel. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 4 medlemmer er til stede. Bestyrelsen træffer sine beslutninger ved simpelt flertal. I tilfælde af stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende.” 
10. Evt. 

Vel mødt! 

Mvh Heidi Skovbo Wolters (bestyrelsesformand) samt resten af bestyrelsen

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *