Holdbeskrivelse – RuBA PerformanceTeam (4.–9. klasse)

PerformanceTeam er et af RuBAs opvisningshold, og kan tilvælges som et ekstra hold, hvis man i forvejen går på et af vores Basishold (Mikro-, Mini- eller JuniorKompagni). Her er der fuldt fokus på koreografi, sceneoptræden og at skabe flotte forestillinger og opvisninger, som opføres ved en række både kommunale og private arrangementer – fx Frivilligfesten, Den Danske Balletpris, DGI Vinterstævne og andre events i kommunen.

Træningen ligger fast om onsdagen, og holdet er for de medlemmer, der elsker scenen og gerne vil optræde flere gange i løbet af sæsonen. Der arbejdes intensivt med udtryk, timing og performance – og det forventes, at man prioriterer træningen, især i opvisningsperioderne.

I løbet af sæsonen vil der desuden være workshops indenfor forskellige dansestilarter, fx hiphop, moderne dans og andre genrer. Det giver danserne mulighed for at prøve kræfter med nye udtryk og hente inspiration fra forskellige dansetraditioner.

PerformanceTeam er inddelt i fire niveauer:

  • Performance1 er åbent for alle.
  • Performance2, Performance3 og Performance4 kræver udtagelse.

Ved sæsonstart tilmeldes man det samlede hold “PerformanceTeam”, og i de første tre uger træner alle samlet fra kl. 16.00–19.00. Herefter fordeles deltagerne på de respektive hold med følgende træningstider:

  • Performance1: kl. 15.45–17.00
  • Performance2: kl. 17.00–18.15
  • Performance3: kl. 18.15–19.30
  • Performance4: kl. 19.30–20.45

Ønsker man at starte på PerformanceTeam midt i sæsonen, tilmelder man sig som udgangspunkt Performance1 – medmindre andet er aftalt med instruktøren.

Hvert andet år medvirker PerformanceTeam i en større forestilling i samarbejde med Rudersdal Musikskole – et intensivt og inspirerende projekt, der samler dansere, musikere og kreative kræfter på tværs.

NYT sæson 26/27:

Fra sæson 26/27 får alle fire PerformanceTeam-hold mulighed for at deltage i Den Danske Balletpris, hvor holdene optræder med en contemporary koreografi. Det er en intensiv og krævende periode, hvor vi forventer, at medlemmerne prioriterer træningen og øver hjemme for at få det bedste resultat.

Deltagelse i konkurrencen medfører ekstra økonomiske udgifter til tilmelding, opvisningstøj og lignende, men vi arbejder på at holde omkostningerne på et rimeligt niveau.

Man kan sagtens gå til PerformanceTeam uden at deltage i Den Danske Balletpris, da koreografien, skal vises til flere andre opvisninger i løbet af sæsonen.