Holdbeskrivelse – RuBA Dans & Bevægelse (0.–3. klasse)

På RuBA Dans & Bevægelse for 0.–3. klasse arbejder vi med både grundgymnastik og kreativ dans. Børnene arbejder med kolbøtter, vejrmøller og andre basale kropsfærdigheder – samtidig med at de får lov at udfolde sig kreativt gennem dans, leg og improvisation.

Holdene er aldersopdelt efter klassetrin og derfor udvikler træningen sig hele tiden i takt med børnenes alder og erfaring, og i takt med at de rykker en klasse op. Træningen bliver gradvist mere teknisk og målrettet, og der introduceres klassisk ballet og moderne dans i takt med, at børnene er klar til det. Vi styrker kropskontrol, musikalitet og bevægelseskvalitet på en sjov og legende måde.

De tre hold er en naturlig forlængelse af hinanden, og tilsammen skaber de en rød tråd gennem barnets første år hos RuBA – fra begyndende bevægelsesglæde til en mere teknisk og bevidst tilgang til dans.

Holdene optræder ved RuBAs sommerforestilling i Kultursalen på Kulturcenter Mariehøj ved sæsonens afslutning. Fra 2. klasse inviteres børnene ligeledes til at optræde ved DGI’s store vinterstævne i januar.