Scenen kalder: Foråret og fællesskabet er her!
INFORMATION TIL OPVISNINGEN D. 28/2 I ROYAL STAGE, HILLERØD
Det koster rigtig meget for RuBA at deltage til DGIs opvisninger. Vi har tidligere år erfaret at mange børn bliver tilmeldt, men desværre udebliver fra selve opvisningen, og derfor har vi valgt at lægge et lille deltagergebyr på. Det koster derfor 45 kr. for et barn at deltage i en opvisning. Denne pris dækker ca. halvdelen af den udgift RuBA har pr. barn der deltager.
Følgende hold skal optræde d. 28/2:
- Alle Kompagnihold (Birkerød og Mariehøj): TILMELDINGSLINK
ADRESSE: Royal Stage Hillerød, Milnersvej 39, 3400 Hillerød, Danmark
Møde- og opvisningstid:
Da det udelukkende er DGI, der fastlægger opvisningsprogrammet og dermed også vores opvisningstid, afventer vi fortsat information om det endelige program. Så snart programmet er officielt, melder vi tidspunkterne ud.
| Hold | Mødetid | Opvisning | Afhentning |
| Alle Kompagnihold | kl. 15.30 i Faxe Kondi hallen | kl. 16.38-16.56 | Afhentes efter opvisningen i opvarmningshallen, hvor de blev afleveret. |
Alle hold mødes I det der hedder “opvarmningshallen”.
De fleste medlemmer har allerede fået udleveret opvisningstøj før jul, men er der nogen der mangler bedes I tage fat i jeres instruktørteam, så sørger vi for at der er et sæt til jer til generalprøven.
VIGTIGT! I kan kun få udleveret opvisningstøjet hvis I har betalt depositum. KLIK HER FOR AT BETALE DEPOSITUM – dette skal gøres på forhånd.
TIDSPUNKTER FOR GENERALPRØVER:
| DGI Forårsopvisning 2026 | Generalprøve |
| Kompagnihold – alle | Fredag d. 27/2 kl. 17.00-18.30. Afholdes på Trørødskolen. |
BILLETTER TIL OPVISNINGERNE:
Alle tilskuere betaler for at komme ind og se opvisningen. Der er ingen begrænsning på antal tilskuere per barn, så både forældre, søskende, venner og bedsteforældre er velkomne. Betalingen for at se opvisningen sker til DGI og har ikke noget med RuBA at gøre.
DGI har følgende priser for tilskuere:
Prisen for at komme ind og se opvisningerne er 60 kr. pr. dag. Billetterne købes i døren og ikke på forhånd.
Børn under 10 år er gratis.
Betaling kan ske med MobilePay eller Dankort.
AFLEVERING AF OPVISNINGSTØJ:
I må meget gerne beholde opvisningstøjet helt frem til sæsonafslutning, da danserne skal have det på til vores store sommerforestilling i slutningen af maj. Tøjet må ikke bruges til andet end de to opvisninger.
Vi forventer at I passer rigtig godt på det, så børnene stadig kan se super flotte ud til sommerforestillinge.