På dette fokushold nørder vi de seje og teknisk krævende øvelser som håndstand, vejrmøller, aerials, backovers og meget mere. Vi arbejder målrettet med styrke, smidighed og teknik, så du gradvist kan mestre de tricks og overgange, der ofte indgår i ShowTeam-koreografier.
Her er der god tid og plads til fordybelse – vi bryder bevægelserne ned i små dele, træner dem grundigt og sætter dem sammen igen, så du får styr på både form og flow.
Holdet er oplagt for dig, der allerede går på ShowTeam – eller drømmer om at komme med – og som elsker at udvikle dine færdigheder og tage din træning til næste niveau.
OBS: Holdet kræver samtidig tilmelding til et Basishold.