RuBa Xtra: Præ-Kompagni (3. klasse)

Drømmer du om at blive en del af RuBAs Kompagni-afdeling i fremtiden? Så er Præ-Kompagni det perfekte sted at starte. Holdet er skabt til dig, der er nysgerrig på dans og gerne vil fordybe dig i både teknisk træning og kunstnerisk udtryk – i et trygt og motiverende fællesskab.

På Præ-Kompagni får du en introduktion til de grundelementer, vi arbejder med på Kompagni-holdene. Vi dykker ned i forskellige dansestilarter, med særligt fokus på moderne dans, floorwork og improvisation. Du lærer at arbejde med bevægelseskvalitet, kropsbevidsthed, rytme og musikalitet.

OBS: For at gå på Præ-Kompagni skal du også være tilmeldt et Basishold, hvor du får den grundlæggende træning, som danner fundamentet for Xtra-undervisningen.