RuBA Xtra: Håndredskaber (3.-6. klasse)

RuBA Xtra: Håndredskaber (3.-6. klasse)

Et kreativt og sjovt fokushold, hvor vi arbejder med forskellige håndredskaber som hulahopringe, vimpler, sjippetove og tørklæder. Vi bruger redskaberne til at skabe smukke bevægelser, rytme og flow – og eksperimenterer med tricks og samarbejde i små grupper.

Her får du mulighed for at udvikle din teknik, koordination og kropsbevidsthed, samtidig med at du lærer at udtrykke dig gennem bevægelse. Vi arbejder med korte sekvenser, der kan indgå i flotte danse.

Holdet kræver samtidig tilmelding til et Basishold – her får du nemlig den grundtræning, som gør dig klar til at arbejde mere kreativt på Xtra-holdet.