RuBA K-pop – nyt basishold i sæson 26/27
På RuBA K-pop dykker vi ned i den verdensomspændende musik- og dansegenre K-pop, som kombinerer fængende musik, energiske koreografier og stærkt visuel performance. Her får børnene mulighed for at lære de ikoniske bevægelser fra deres yndlings K-pop-artister og samtidig udvikle rytme, musikalitet og selvtillid på scenen.
Holdene fokuserer udelukkende på K-pop, modsat Dans & Bevægelse som berører mange dansegenre. Træningen er målrettet den rette aldersgruppe, så undervisningen passer til børnenes niveau og erfaring. Vi arbejder med alt fra hurtige footwork-sekvenser til dramatiske koreografier, og børnene lærer at udføre bevægelser med energi, attitude og præcision – samtidig med at der er plads til leg, kreativitet og personlig udtryk.
Børnene får mulighed for at vise deres færdigheder på scenen ved RuBAs arrangementer og opvisninger, og vi lægger vægt på, at alle får en sjov og inspirerende oplevelse med dans, musik og fællesskab.