Praktisk information om sæson 23/24

RuBAs sæsonopstart nærmer sig, og vi glæder os simpelthen så meget til at byde nye såvel som gamle medlemmer velkommen. Vi har gjort os rigtig umage og sammensat en sæson med masser af dans, gymnastik og opvisninger, krydret med en masse bevægelsesglæde.

Vores sæson 23/24 starter op i uge 34
Det vil sige at den første uge er fra mandag d. 21. august til søndag d. 27. august.

RuBA træner i kommunens lokaler, og derfor træner vi ikke i skolernes ferier og de årlige helligdage. Derudover vil der ikke være træning, når skolerne afholder eksaminer ol. Dette vil blive meldt ud løbende.

Sæsonens sidste træningsdag er søndag i uge 22, 2024. Bemærk venligst at den sidste uge af sæsonen ikke nødvendigvis har almindelig træning, da vi er i fuld gang med at forberede de store sommerforestillinger.

Beklædning
Hos RuBA har vi intet krav til bestemt beklædning, dog forventer vi at børnene møder op i tøj, de kan bevæge sig i. Det kan være idrætstøj, joggingbukser eller shorts, samt en t-shirt og en tyk trøje til at have udenpå. Vi fraråder at børnene møder op i kjoler, nederdele, strømpebukser eller udklædningstøj, da de ikke kan bevæge sig frit i det og risikerer at glide og falde. Det er nemlig slet ikke ret let, at lave koldbøtter i en stor tyl nederdel. Derudover anbefaler vi at børnerne træner i bare tæer, så der er ikke noget behov for at købe nye sportssko før RuBA starter op. Ønsker man at træne i gymnastik- eller balletsko (blød, skridsikker sål) er det ok. Strømpesokker går ikke, da børnene glider.
Har man virkelig lyst til træningstøj med RuBAs logo på, er det muligt at købe dette via vores webshop, som I finder her på hjemmesiden. Det er dog slet ikke et krav.

Mad og drikke
Alle medlemmer skal have en drikkedunk med til træning. Denne skal være fyldt med vand inden træningen starter. Vi drikker ikke sodavand el.lign. til træningen. Derudover spiser vi ikke samtidig med at vi træner. Det er dog en rigtig god idé at have en lille snack med til efter træningen. Det kan fx være lidt frugt, grønt, müslibar eller kiks.

Ekstra aktiviteter
Da RuBA efterhånden er en stor forening, vil vi være at finde til en masse fede, sociale aktiviteter i årets løb. Det er slet ikke alle hold, der optræder hver gang, men I er altid velkomne til at møde op, og klappe og heppe på andre RuBA-medlemmer. Når der er en aktivitet, hvor jeres hold skal deltage, får I seperat besked.
Dog kan I allerede nu sætte stort kryds i kalenderen d. 1.-2. juni 2024, hvor RuBAs sommerforestillinger afholdes. Jeres barn skal med stor sandsynlighed kun deltage den ene dag. Hvilken dag det bliver, ved vi først når vi er lidt tættere på. Nedenfor kan I se de aktiviteter vi på nuværende tidspunkt har planlagt. Der kan selvfølgelig forekomme ændringer og tilføjelser, men de vil blive opdateret inde under vores kalender på hjemmesiden.

Sæson 23/24
AktivitetDato
Birkerød Kulturnat8. sep.
Æbledag på Gl. Holtegaard1. okt.
Kulturnat på Kastellet i KBH13. okt.
RuBAcamp i Århus – ShowTeam og PerformanceTeam19.-22. okt.
Vi-kan-ikke-vente juletræning23.-24. dec.
DGI Vinteropvisning – Farum Arena20. jan.
RuBA VinterDans12.-14. feb.
DGI Forårsopvisning – Royal Stage (Hillerød)2.-3. marts
DGI Forårsopvisning – Farum Arena10. marts
Opvisning på BakkenAfventer
Sommerforestilling – Kulturcenter Mariehøj1.-2. juni


Fokus i sæson 23/24
RuBA er en forening i vækst med et medlemstal på mere end 800 børn, unge og voksne i og omkring Rudersdal Kommune. Det er vi meget stolte af, men det indebærer også et enormt ansvar og det tager vi meget seriøst.

Denne sæson er starten på et helt nyt kapitel hos RuBA, som vi har set frem til med stor spænding. Vi har nemlig indgået et samarbejde med tre andre foreninger og Trørødskolen om at oprette to projektlinjeklasser, som i daglig tale går under idrætsklasser. Her vil vi varetage to ekstra morgentræninger i skoletiden. Hvis det har interesse kan I læse mere om det under ‘idrætsklasser’ her på hjemmesiden.

Derudover har vi i august måned overtaget et stort, flot lokale på Kulturcenter Mariehøj, som vi på sigt vil indrette til RuBAs helt eget samlingssted. Her ønsker vi at samle vores medlemmer, og skabe endnu mere sammenhold på tværs af skoler og klasser i Rudersdal Kommune.

Vi ønsker at være sunde forbilleder for de børn og unge, som træner hos os. Vores mål er at RuBA er et helle, hvor ingen børn oplever mobning eller bliver holdt ude. Et helle, hvor også udsatte børn, skal have en mulighed for at blive fyldt op med bevægelsesglæde, både ude på holdene samt i vores kommende samlingssted. Et helle fra de sociale medier, usunde idealer og det stadig voksende fokus på mobilen.

Det er ingen hemmelighed, at vi hos RuBA elsker træning, dans, gymnastik og bevægelse, men når vi tænker sundhed, er det ikke bare den fysiske, vi tænker på. RuBA vil derfor i den kommende sæson igen have fokus på den mentale sundhed for børn og unge i vores forening.

Vi har derfor et RuBA-kodeks, hvor vi italesætter RuBAs værdier. Vi vil beder jer læse dette igennem, og gennemgå det med jeres barn. Hvis I oplever mobning eller et barn i mistrivsel, så kontakt endelig katrin@ruba.dk. Der er intet for småt, og vi vil hellere have at I kontakter os en gang for meget end en gang for lidt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *