Holdbeskrivelse – MikroKompagni

4. klasse

Når børnene begynder på MikroKompagni, introduceres de for alvor til den klassiske balletteknik. Der arbejdes grundigt med at lære de forskellige positioner og udtryk; plié, tendu, osv. Derudover introduceres børnene også til forskellige genrer indenfor moderne dans og streetdance. Vi bestræber os på at give børnene en rigtig god ballast, så de er klædt på til at udvikle sig kreativt og fysisk gennem dans og bevægelse. Leg og redskaber træder i baggrunden, og der fokuseres på grundtræning i opvarmningen og læring gennem koreografi.

Børnene på MikroKompagni optræder ved DGI Nordsjællands forårsopvisning i Farum Arena og ved RuBAs egen sommerforestilling på Kulturcenter Mariehøj.