Hvorfor deltage i en opvisning?

Når RuBA deltager i en opvisning er det en fantastisk oplevelse for både store og små. Før en opvisning er der meget at se til. Børnene øver opvisningsdansene i flere måneder op til, og fokus er på at få alle til at yde deres bedste. På den måde styrkes fællesskabet på holdet endnu mere, da børnenes samarbejde også spiller ind for resultatet af den endelige opvisning.

Når børnene og de unge kommer til selve opvisningen ser de en masse inspirerende gymnaster og dansere, og det kan ofte give dem en endnu større lyst til at udvikle sig. Netop fordi så mange mennesker – store som små – alle deler sammen glæde ved at bevæge sig. At for lov til at vise, hvad man har lært er ofte med til at skabe en endnu større bevægelsesglæde.

RuBAs deltagelse i opvisninger varierer dog meget, da de er aktive i alt fra havnedage, arrangementer på Bakken, kulturnætter, levende installationer på museer og en masse andre fede arrangementer i og omkring Rudersdal Kommune.